BACK TO WORK DA

Virtuel konference: Back To Work

10 effektive værktøjer, du omgående kan omsætte i din hverdag og organisation

Ønsker vi virkelig at vende tilbage til dagligdagen og ikke til noget nyt og bedre?

Vi ønsker desperat “normalitet” tilbage, men ønsker vi det for meget? Ønsker vi virkelig at vende tilbage til dagligdagen og ikke til noget nyt og bedre? Hvad har vi lært under det største globale arbejdspladseksperiment til dato?
 
På denne konference forsøger vi at blokere hamsterhjulet, før det begynder at dreje igen. Vores ambition er, at den arbejdsplads, vi vender tilbage til, skal være et bedre sted end det, vi efterlod.
 

En virtuel conference med erfaringerne fra nedlukningen

Vi har samlet førende eksperter inden for:

– Happy High performance
– Virtuelle møder
– Arbejdseffektivitet
– Meningsfulde opgaver

Til den virtuelle konference ser vi på de omfattende erfaringer, der er indsamlet under nedlukningen. Vi fik ikke bare øjnene op for gode onlineværktøjer, men også værdien af vores arbejde, den tid, der bruges på arbejde, og hvordan vi administrerer og leder det.

Det er på tide at skabe nye vaner. Vi vil præsentere dig for 10 effektive værktøjer, du omgående kan omsætte i din hverdag og organisation. Dermed kan erfaringerne fra covid-19 få den revolutionerende forandring, den har potentialet til at blive.

SPEAKERE

Dennis Nørmark

Er vi ved at miste erindringen om nedlukningens revolutionerende potentiale i en længsel efter hverdagen?

Da verden lukkede ned, mistede vi en helt essentiel del af vores arbejdsliv, men vi kom også til at gøre ting, vi skulle have gjort for længe siden, fordi vi blev tvunget til det.

Nu står vi i den situation, at vi længes så meget efter hverdagen, at vi ender med at glemme alt det, vi har lært. Vanens magt er stærk, og hvis vi skal hæve vores erfaringer op over, at vi blev bedre til digitale møder og hjemmearbejde, må vi også se på, hvorfor så mange forandringer, vi påstår tager lang tid, pludselig kunne overstås på få uger. Hvorfor ledelse mange steder blev mere nærværende, medarbejderne mere frisat og dødssyge projekter smidt i fryseren for evigt.

I sit oplæg skitserer antropologen Dennis Nørmark, der står fadder til begrebet “Pseudoarbejde”, hvordan vi laver den nødvendige erfaringsopsamling, hvad det er for spørgsmål, vi skal stille hinanden, og hvordan vi genfinder disse “superevner” – også uden en global pandemi.

Kenn L. Hansen

Hvordan kan vi realisere det massive potentiale i virtuelle møder og præsentationer, som corona-perioden har vist os, og hvilke faldgruber skal vi undgå?

Kenn L. Hansen er retoriker og har siden 2005 trænet i omegnen af 20.000 mennesker i effektive præsentationer. I efteråret 2020 var han medforfatter på bogen THE SKYPE IS THE LIMIT, der handler om virtuelle præsentationer og møder. Med udgangspunkt i denne viden er hele det sidste år for hans konsulenter hos EPO gået med at rådgive Danmarks største virksomheder i virtuel kommunikation og samarbejde.

Kenn vil kortlægge potentialet for effektive virtuelle møder samt kaste lys på de kommunikative risici, der uundgåeligt ligger lige foran os, når vi skal “back to work”. Specielt hybridmødet – altså den fysiske samling af mennesker, hvor nogen derudover deltager virtuelt – har holdt Kenn vågen mange nætter.

Den gode nyhed er, at han har helt konkrete løsninger på at komme helskindet gennem denne semi-virtuelle transition, som alle større virksomheder står over for.

Marie Litrup

Hvad har vi lært om vores arbejdsvaner efter et år i lockdown, og hvordan kan vi nu høste fordelene i takt med at vi vender tilbage til arbejde?

Vi er på vej ind i en ny arbejdsæra, og i sit oplæg introducerer Marie ”Happy High Performers”, hvor høj energi, stærke arbejdsvaner og evnen til at strukturere arbejdet med minimal indsats og maksimal effekt er ”the new normal”.

Personlig performance har aldrig været vigtigere. Pandemien har på godt og ondt været et gigantisk adfærdseksperiment. Tilbage står vi med indsigter og en fælles mulighed for at designe det bedste arbejdsliv for os selv og vores virksomheder.

Marie Litrup har mere end 15 års erfaring fra danske og internationale organisationer. Hun er grundlægger af TimeWellSpent, hvor hun hjælper ledere og teams med at skabe stærke arbejdsvaner og frigøre tid.

Mette Bundgaard

Hvorfor er et godt overblik strengt nødvendigt, når du jævnligt skifter fra kontor til hjemmearbejdsplads?

Mette Bundgaard har i 15 år arbejdet med optimering, arbejdseffektivitet og Outlook. Hun har hjulpet utallige medarbejder både danske og udenlandske med at få en nemmere hverdag via overblik, sunde arbejdsrutiner og effektivitet.

Mette er foredragsholder, underviser og forfatter til bogen “en nemmere hverdag”.

På konferencen fortæller Mette, hvorfor et godt overblik er nødvendigt, hvis du vil bevare overskuddet og motivationen, uanset om du navigerer på kontoret eller derhjemme.

Du får redskaber til, hvordan du kan gå hjem og arbejde med at få et samlet overblik over din hverdag, og hvordan du med fordel kan bruge det til effektiv og realistisk planlægning og prioritering af hverdagen fremadrettet.

MERE INFORMATION

Tid og sted

Konferencen afholdes den 7. juni fra 9.00 til 12.00.

Den afholdes online på Teams og du modtager et link på den e-mail du har tilmeldt dig med.

Tilmeld dig senest torsdag 3. juni 2021.

Goodiebag
Ingen konference uden goodiebag. Som deltager på konferencen modtager du en virtuel goodiebag fyldt med tips og trick til dit nye arbejdsliv.
Målgruppe

Har dit arbejdsliv været påvirket af Corona, og er du nysgerrig på, hvordan du kan vende en global pandemi til din fordel, så er denne konference lige noget for dig – både som medarbejder og som virksomhed.

For virksomheder

Er I 10 eller flere, der ønsker at deltage, så kontakt os på mail@backtowork.nu for mængderabat.

Download materiale her.

Hvem står bag konferencen?

Med en fælles mission om, at en global krise ikke må gå til spilde, står de fire speakere sammen om at arrangere denne kickstarter til et bedre arbejdsliv, end det vi forlod i marts 2020. 

Hvis jeg har spørgsmål

Hvis du ligger inde med spørgsmål omkring konferencen, så tøv ikke med at henvende dig på mail@backtowork.nu

Hvad koster det?

Konferencen koster kr. 295,- pr person ex. moms

Der kan betales med kreditkort eller Mobile Pay.

Er I mere end 10 fra samme firma, så kontakt os på mail@backtowork.nu 

Sprog 
Konferencen afholdes på engelsk.